CRYSTAL KID & BABY SHARK

Sylt / Sild Spa Eventyr

Skrevet af , i Entertain Me, Foodies, Inspiration, Made me look, Rejser, Skøn & Sund, mandag den 15 juni 2015

“Hvad med Sylt?” Spurgte jeg. Simon så spørgende på mig som om jeg lige havde foreslået en gastronomisk oplevelse. “Ja, eller Sild om du vil”. “Er det jysk slang?” “Det er en ø skat, en lille lækker tysk ø over ved Rømø i Vesterhavet”. “Kan man træne lidt & er der sauna gus? “Ja, det er der – & der er mobil fri zone” Ja tak.   Vi kan godt lide at trække stikket ud en weekend og flade ud på et eller andet spa resort eller prøve et af de mange smukke slotsophold rundt omkring. Denne gang stod den altså på en Roadtrip til Jylland, over dæmningen ved Rømø og så en lille færge til Sylt. Den tyske ø der ligner en afklippet storetånegl. Straks man ankommer ændrer bygningerne sig. Husene får stråtag på og haverne er fyldt med lupiner, hyben, rodendendron, stendiger og lange græsstrå. Øen har nogle af Nordeuropas bedste strande med helt hvidt sand og børnevenlig vandhøjde. Vi tjekkede ind på A Rosa Resort lige ved havnebyen List. Lækker mad, ro og fred, god søvn og nogle svømmeture i den 40 meter lange pool- der både er en indendørs pool og udendørspool med 30 grader varmt vand gjorde weekenden til en god start på en afslappende og sund sommerferie. Go sommer. Knus CKBS

   
                      

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *