CRYSTAL KID & BABY SHARK

Sommerferie med Børn

Skrevet af , i Entertain Me, Inspiration, Kidz, Made me think, Rejser, Skøn & Sund, fredag den 8 juli 2016

2014-06-14 22.09.12

Jeg glæder mig så meget til sommerferien. Når alting kører i et langsommere spor, når humlebien  flyver rundt fra blomst til blomst, halvt bedøvet af nektar, når kummefryseren i sommerhuset er fyldt med is og min søn er varm og glad, mens han i solskinnet eller sommerregnen fisker, bygger sandslotte eller graver i jorden.  De sene aftentimer med en orangepink sol der blander sig i en patroleumsdyb himmel mens fuglene stadig kvidrer og græsset gror.  Så føler jeg mig rig. Rig på minder, oplevelser, dufte, smag, tanker og kærlighed.  Jeg elsker når vi griner så tårerne løber ned ad kinderne, når vi putter og hans buttede hånd klapper min kind, når vi ligger på maven i haven på tykke madrasser og læser eventyr. Sommerferie med børn er det absolut det hårdeste -men også det bedste. De er oppe og friske så snart solens første spæde stråler rammer vinduet,  og kører i et tempo hele dagen som kræver en del kopper kaffe. Tilgengæld er det guldtimerne. Det er guld at fordybe sig, samle sten på stranden, male, tegne, lytte til musik, lave mad, drikke saft, plukke bær, være stille sammen, larme, grille og slappe af. Selvom børn ofte gerne vil lave en hel masse ting formår de stadig at gøre sig umage og fordybe sig – og være stille  – hvis en fisk nærmer sig krogen….Nærværet er guld værd. Det handler om (for os) at være i deres verden. Forstå hvad de synes er sjovt.

img_6841.jpg
I denne sommerferie skal Anakin og jeg  (Simon er allerede igang med sin fodbold pre-season i England) hygge i sommerhuset med venner der også har børn. Og en smuttur til Stockholm hvor venner (også med børn) bor og lever ude i en svensk skov med rigtige blåbærbuske, fuglereder, skovsøer, træhytter og midsommer-feeling, der også lærer os om naturen og stilheden, sunde bekendskaber og børns leg. Jeg har allerede besluttet at jeg vil prøve at skrive noget Haiku med den ene hånd og drikke solvarmet hjemmelavet hyldebærsaft med den anden. Og når det hele så blir lidt for stille og lidt for sundt  – så vil jeg, når børnene er puttet, spise mig mæt i svenske flødeis og hvidvin og grine højt at minder med min veninde som jeg har kendt i 25 år, så latteren laver ekko ind mellem fyretræer og egetræer til den forstummer i en skovtrolds rygsæk.

Den anden halvdel af sommeren bliver engelsk med alt hvad den kan trække af legeland, trampolinland og klatretur i Manchesters udendørs klatreland. Her kan man klatre op i høje træer, få sug i maven når man klikker sig fast i hejseudstyr og giver slip og et øjeblik tvivler på instruktørens blide trygge øjne og ord og lader sig flyve gennem luften på en stålwire. Vi skal se en masse fodbold, spille fodbold, og når sommerferien er slut, er vi mætte på livet, på sommeren og hinanden – og kan klare tanken om vinterens komme og de mange mørke måneder. Skål for børn, lys, venner og minder.God sommerferie, Ibi

IMG_2537 IMG_2538

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *