CRYSTAL KID & BABY SHARK

Min Brudekjole fra Askepot & Valentino

Skrevet af , i Bryllup, Dressed, Fashion, Inspiration, Made me look, søndag den 7 september 2014

 

Skærmbillede 2014-09-07 kl. 23.00.59

 

Der er mange der har spurgt mig hvor jeg har fundet min brudekjole – & svaret er ganske enkelt: I en vidunderlig butik ved navn Askepot & Valentino i Tønder. Det vil sige   – kjolen hang sådan set ikke der til at begynde med – men det kom den til. Jeg havde i lang tid surfet på nettet efter en kjole med lange ærmer, op til halsen & knappet i ryggen – & der var egentlig end del kjoler der sprang mig i øjnene. Jeg var vidt omkring – blev forelsket i en kjole fra Israel, så i en fra USA & så igen i en helt ny kjole fra Libanon.  Men så en dag i maj da jeg endevendte nettet for gud ved hvilken gang – hoppede den skønneste kjole ud af skærmen & dansede for mig. Lange smukke ærmer med blødt tyl, med boatneck skæring ved kravebenet & tyl, perleknapper & detaljer på ryggen. YES! Der var den. Der var den kjole jeg ville have på til vores bryllup. Lige mig – enkel men med lækre underspillede detaljer & noget futuristisk blandet med vintage. Pronovias Atelier 2015.  “Åhh nej “, sukkede jeg indvendigt. 2015? Hva så? hvordan kan jeg få fingrene i den kjole?

 

Skærmbillede 2014-09-07 kl. 23.07.18

Via lidt detektiv arbejde kunne jeg tilsidst finde den danske importør af lige netop denne kjole – kun 1 butik i hele kongeriget – Askepot & Valentino i Tønder – ejet af dejlige Jonna.

Jeg ved ikke helt hvad Jonna gjorde af magiske ting og spanske gloser, men hun ringede ihvertfald til Spanien hvor kjolen blev syet & spurgte om ikke de kunne lave en kjole til mig & sende den op så hurtigt som muligt. De ville de godt & da jeg lidt senere på sommeren kørte en smuk tur til Tønder kunne jeg for første gang skrue mig ned i den smukkeste (i mine øjne) brudekjole. Den passede perfekt. Både Jonna & jeg kneb en lille tåre  – & vi besluttede os for at Audrey Hepburn prikker på sløret var fint til.  Så De damer, hvis I forelsker jer i  kjoler fra Pronovias  & de tilmed ikke er kommet ud på markedet endnu  – så kan Jonna hjælpe – hun har trods alt Nordens største brudekjolebutik (pssssst …..& gallakjoler i et væld af farver & styles)

 

Skærmbillede 2014-09-07 kl. 23.07.50

 

Klik her for flere brudekjoler fra Pronovias

 

Happy hunting hvis du skal giftes – eller være gæst ved et bryllup.

 

Merci :-)

 

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *