CRYSTAL KID & BABY SHARK

Japan- Stilhedens Land

Skrevet af , i Dressed, Entertain Me, Fashion, Foodies, Inspiration, Kidz, Made me look, Made me think, Rejser, Skøn & Sund, mandag den 11 september 2017

IMG_3005

 

Japan. Det er på mange måder et land fuld af modsætninger. Et karaktertræk jeg sætter pris på – både i mennesker og lande. Vores tur varede kun 8 dage, og selvom det kan synes en anelse amerikaniseret at rejse på sådan en slug-maden-mens-du-går-måde, var det ekstremt inspirerende, overvældende og ”sygt mystisk” (som min 9-årige søn ville sige).

Vi skulle have fløjet med SAS, direkte fra Kastrup til Tokyo, for at undgå for meget søvnmangel og transit-marathon, hvor man ved at sjælen ikke kan følge med. Men ak og ve, så nåede flyet kun til Finland. Trykket i kabinen virkede ikke som det skulle, og flyet måtte vende om og tilbage til København mens det dumpede 5000 liter benzin over Det Baltiske Hav. Det var surt på mange niveauer. Nu havde vi for helvede jo lige taget de der charmerede flystrømper på og bedt om ekstra tæpper og drukket 6 colaer. For ikke at snakke om det med benzinen ned i kaffekopperne på Bornholm. Men det er en anden slags fortælling. Vi fik dog relativt hurtigt et nyt fly til Qatar, og fløj videre til Tokyo efter en løbetur gennem Qatar lufthavn tidligt næste morgen.

 

Endelig. Konishiwa, Tokyo.

 

IMG_2957_2

 

Først undrede det mig at det er verdens største by. Det måtte jeg slå op flere gange. 35 millioner indbyggere. Men hvor var de så henne? Ja, der var gader og stræder og vejkryds, hvor der var massive mængder af mennesker, men det var ligeså meget turisterne der fyldte. Det føltes dog på ingen måde som om der var 35 millioner mennesker.

 

Jeg har været i Mexico City, New York, London, Paris og boet i Los Angeles, hvor stress niveauet, larmen, egoismen og forureningen fylder så meget at man er helt smadret når dagen er omme. Jeg havde det som om vi var landet på Mars. Luften var anderledes end andre storbyer. Jeg havde ikke den der fornemmelse af at blive kvalt i bilos og lydniveauet var helt og aldeles en fornøjelse.

 

Jeg aner ikke hvor mange procenter af Tokyos samlede biler kører på el, men det er mange. Hvilket jo gør at byen får sådan en anden slags summen. En slags Batmobil-summen, i stedet for motorlyd. Ahhhhhh, hvor vidunderligt. Man dytter åbenbart heller ikke i Tokyo. Jeg ved ikke om vi var heldige i de 8 dage, men vi hørte ikke et eneste vredt menneske stikke armen ud af bilruden og true den forankørende bilist, vi hørte ingen dytten, vi hørte ingen unødvendig støj. Og måske er det netop det. UNØDVENDIG.

 

For det slog mig lige pludselig. Det her er Stilhedens Land. Og hvis du vil have støj, så kan du fandme få det ind med en skovl. I form af spillehaller og karaoke barer.I de vestlige lande render vi konstant rundt i støj i byerne, og må så TILVÆLGE ro i form af yoga, mindfullness, de fem minutter i badet, hvor ungerne ikke forstyrrer (hvis man er heldig). Ude på gaden i København er der busser der dytter og pruster, biler der støjer, motorcykler der gasser og strutter med brystkassen, fulde mennesker der råber, musik der brager ud alle steder uden hensyn til andre, lastbiler der buldrer, Tivolis fyrværkerishow hver (fucking) onsdag og lørdag, der får alle omkringliggende bygninger og baggårde til at smælde og støje, så man falder ud af sengen og hundene kravler ind under stuebordet og dem med babyer kan begynde forfra med putningen, politibiler, brandbiler, distortion, VI har støj alle vegne på gaden. Hele tiden.

 

I Tokyo var der også støj, det kan ligesom ikke undgås når de er verdens største by med 35 millioner indbyggere. Men det var absolut på et lavt niveau fordi deres infrastuktur, deres kultur, deres automatiske menneskelige hensyn er så veludviklet. De har skåret det UNØDVENDIGE larm væk.

Men vil du have ubalance i systemmet så værsgo:

Velkommen til Pokemon og gøglerhelvede. Min 9-årige var hypnotiseret fra starten og ville hver dag ind og spille i en af de mange spillerhaller, hvor musikken og spillemaskinernes infernalske blip-blob-lydniveau var ved at sprænge hovederne af os. Selv Anakin kunne til sidst ikke holde det ud. Lad os gå UD. Hvor der er rart og stille.

 

Hvis man vil en tur til Tokyo så skal man være obs på nogle forskellige ting. De kører rigtig meget noget med at børn skal være 12 år for at prøve ting.

F.eks har de det her underlige fænomen ;

: Katte-cafeer.

 

Der vil de ikke have at børn er under 12. Angiveligt fordi de antager at børn ikke kan styre sig selv og ikke hører efter og kan skade en kat. Men nu er min søn både meget høj af sin alder og et roligt menneske, så han blev lige pludselig 3 år ældre, da vi ankom til billetlugen. De kiggede længe på ham, og jeg var lidt bange for at der skulle komme en ninja ned gennem en luge i loftet , men vi vandt stirre-konkurrencen og med en lille hvid løgn, kom vi ind.

 

Hvis du rejser med børn over 9 år kan følgende være sjovt (også selvom du ikke har nogen børn med)

 

  • Katte café. Det er for underligt at man kan komme ind i nogle rum, bestille en kaffe og en skål med kylling til fodring og så sidde og ae og kigge på forskellige slags frit omvandrende katte. Det skal prøves fordi det er så bizart. De findes både i Shinjuku og Harajuku. Jeg er ikke det store kattemenneske, så jeg nøjedes bare med at kigge og smågrine over det hele, men Anakin syntes det var vældigt.

 

  • Samurai museum i Shinjuku. Sørg for at få en engelsktalende guide til at fortælle om samuraiernes dragter og historie. Anakin var så heldig at blive peget ud til at prøve en vaskeægte samurai dragt med hjelm og ægte menneskehår og tænder på og holde et sværd. Det var en stor oplevelse. Her kan jeg blandt andet berette af Japanske samuraier ofte lå i krig med Mongoliet. Men tde abte hele tiden, fordi japanerne, som er så vanvittig venlige og respektable med deres æreskodeks og høje moral, blev ved med at bukke og fremsige deres navne inden kamp. Men det gad mongoliet ikke at vente på, så de slog dem ihjel, mens japanerne stod og mumlede og bukkede. Skidt.

IMG_2936_2

Harajuku: Lækker bydel hvor der findes en masse små gader med små smukke og fede butikker, restauranter, cafeer og liv. Masser af liv, men hyggeligt. Kun 1 gade (den der fører op til YoyogiPark) er crammed up. Her kan man se mange lokale japanerne klædt ud i alle mulige kostumer – det er virkelig morsomt at se. Man kan også få sig en pandekage med frugt og is, slush ice i 200 forskellige farver, sjovt japansk slik, candy floss i regnbue design, smykker og tøj fra fremtiden.

 

Det mindede mig om Soho i New York og Venice Beach, uden stranden, skraldet og anmassende sælgere.

 

Der er i øvrigt meget få skraldespande i Tokyo. Man tager simpelthen sit skrald med sig! Man har en lille pose i sin taske til ispapir og drikkeflasker – og skulle man komme fordi en 7/11 så har de en række skraldespande, hvilket også gælder for metroen, men i gadebilledet er der ingen. Det er genialt. For det betyder også at der ingen skrald er. Som dansker tænker man automatisk at folk så smider det på gaden, men der er japanerne igen så sindssygt godt opdraget, at det gør man ikke. Måske er der en lov der giver nogle vilde bøder. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare det var en ren fornøjelse at gå rundt uden der var graffiti, skrald, tyggegummipletter og cigaretskodder over det hele. Jeg tænkte flere gange at vi var en samling svin i vesten i sammenligning.

 

Metroen er den reneste metro jeg nogensinde har set. I det hele taget er Tokyo en meget ren by. Man kan komme på toilettet overalt, få skyllet numsen via en knap på væggen, vaske sine hænder i toget på gangen. Det der med bakterier det gider japanerne sgu ikke rigtigt. Hvis du er forkølet så tager du en maske på for ikke at smitte andre. Du spritter af i toget hvis du holder fast i gribe-snoren og du bukker i stedet for at give hånd til fremmede. I like it. I like it a lot.

IMG_2991

Vi tog en 1 dags tur til Kyoto med lyntoget Shintansen. 2 en halv time med superb service niveau. (Hej DSB, læser I med? )

Snackvognen kommer 2 gange i timen, konduktøren bukker for passagerne hver gang han forlader en togvogn, sæderne kan dreje 180 grader hvis du skulle komme til at køre imod kørselsretningen og blive køresyg. De spiller harpe i anlægget inden de ankommer til en station i det tilfælde at du er faldet i søvn og gerne vil vækkes lidt roligt og du kan vaske dine hænder på gangen uden at behøve gå på toilettet. Som selvfølgelig er kæmpe stort, plads til 8 mennesker og er rent og pænt uden pis på gulvet og papirfnuller på spejlet. Kyoto er også en storby, men mindre end Tokyo. Den var endnu mindre travl, og der var endnu mere plads.

Vi tog op til et tempel på en bjergside, som hedder Fushimi Inari – Taisha. En fantastisk oplevelse af det gamle, ægte Japan med æstetikken, roen og buddhismen i højsædet. Ja, du kan købe alskens souvenirs og kimonoer, krystaller, vifter, figurer og t-shirts, men det blev aldrig grådigt og overdrevet, og igen var støjniveauet på hviske-niveau.

En halv times tid i taxi og så var vi i et helt andet univers, nemlig en bambusskov. Lad mig sige det sådan her: Hvis jeg vidste hvilken dag jeg jeg skulle dø – så ville jeg rejse derhen. Arashiyama. Du godeste en vild oplevelse. Jeg tror aldrig min sjæl kom med hjem fra det sted.

Jeg vidste ikke jeg savnede natur i min hverdag før jeg stod der med nakken knækket bagover og med åben mund og bare lyttede til bambustræernes sukken og ”swush swush” lyde af bladene i toppen der rislede på en magisk og eventyrlig måde. Det lydtapet har jeg for øvrigt sidenhen fundet på Spotify.

IMG_3013

 

Første gang vi stødte på en robot var i forhallen på hotellet. Vi havde valgt Hyatt Park i Shinjuku fordi der var pool på taget og fitnessrum. Med en tidforskel på 7 timer ved vi fra erfaring at man bliver kulret og derfor er en svømmepøl og et træningsrum godt til de meget tidligere morgener, hvor morgenmaden ikke engang er klar. Det er også rart efter en hel dag i byen og flyde rundt i og samle sig inden sengetid. Især når man rejser med børn. Robotten hed Pepper & kiggede på os, drejede hovedet når vi gik & futtede efter os, hvis den fornemmede at vi var usikre på hvor vi skulle hen. Spooky siger jeg bare.

 

Paradoksalt nok var den sushi vi smagte ikke helt noget for os. Det er enormt arrogant at fremføre dette, det er jeg klar over, men jeg skal fortælle hvorfor. I Danmark, og nok mest København spiser folket sushi der er så æstetisk korrekt og lækkert udformet på tallerknen, at en lille, men vigtig detalje som et stort fiskeøje eller hakket tarm-slyng ikke rigtig passer ind i vores forkælede madstil. I Tokyo fik vi op til flere gange super lækker (og dyr) sushi, men de bruger altså det HELE på fisken i Japan. De smider ikke noget ud. Derfor vil du få en makirulle med fiskeskæl, øjne, tarme og blobber (brunt slim som ingen af os vidste hvad var) – medmindre du vælger børnesushi – og så kan det være lidt lige meget. Jeg vil dog anbefale at prøve det. Jeg spiste udsøgt Veggie Tempura flere gange. Og masser af sashimi som var uden andre legemsdele.

 

Inde i Yoyogi Park ligger Meiji Shrine. En smuk rolig oase med brønde og templer, munke og ønskevæg. En meget rar gåtur i en køling mørkegrøn skov med høje gamle træer og grusstier uden særlig mange mennesker. Igen denne her naturoplevelse som tog pusten fra os.

 

IMG_2935

 

Alt i alt nogle vidunderlige dage i Japan. Et land jeg skal tilbage til. Et land, en ferie, som Anakin ofte nævner, som han vil besøge igen når han ”bliver stor”. Jeg anbefaler at du på et eller andet tidspunkt i dit liv besøger Japan, om ikke andet – så for at få noget sjælefred.

 

Kh IBI

ps Hvis du vil se flere billeder ligger de inde på min instagram (planetibi) fra maj måned. God rejse;-)

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *