CRYSTAL KID & BABY SHARK

Hovedet På Bloggen – del 2

Skrevet af , i Inspiration, Made me think, Silverwritings, onsdag den 6 august 2014

Først startede det med små lysglimt i hvide skinnende diamantformer ude i siden af højre øje. Dernæst vågnede jeg op med en kæmpe blodsprægning i venstre øje, ekstremt lysfølsom, ondt i øjet, som om jeg var blevet ramt af en bold, det løb i vand og sved og jeg kunne næsten ikke se. Da det holdt op med at løbe i vand var der bare rødt overalt i øjet med små sprækker hvidt og der lå en konstant tåge på det øje. Det venstre var helt cool i 2 dage hvor efter det så også begyndte at blive lidt rødt – dog uden den der blodsprægning først og heller ikke noget med at løbe i vand. Det er lysfølsomt og tåget på begge øjne  – og de der hvide diamantglimt er også på begge øjne ude i siderne. De kommer og går ca 3-4 gange i timen.

 

Jeg har aldrig lidt af stress – ikke hvad jeg ved af. Jeg elsker at have travlt, dykke ned i nye udfordringer og er ikke en piveskid. Jeg skriver aldrig opdateringer på Facebook eller andre sociale medier om hovedpiner, dårlig ryg eller andre ting som folk ret ofte poster for enten at få medlidenhed eller dyrke sygdom. Jeg afskyr sygdom og har for vane at ignorere kroppens svagheder. Jeg dyrker en masse sport, er meget stolt af mit karriere forløb (uden 1 eneste sygedag på 10 år i branchen  – de eneste to gange jeg er udeblevet fra arbejde var da min søn havde 40 i feber og min mor ikke kunne tage ham da hun lige havde fået et skud kemo – den anden gang var der kludder i vagtplanen). Jeg bliver heller aldrig syg mere efter jeg opdagede at man kunne spise efter sin blodtype.  Jeg kan have de der efterårs snotnæser, lidt lavt jernindhold i blodet når jeg har min menstruation der medfører de såkaldte ”stjerner for øjnene ture” når jeg rejser mig op, og diverse småskavanker fordi jeg har født et barn og stadig har lidt med lænden. Men det er i småtings afdelingen.

 

Derfor undrer det mig sindssygt meget at jeg lige pludselig får sådan noget mystisk noget med øjnene.

 

Min øjenlæge sagde : ”ja, er du lidt stresset for tiden og går du og løfter tunge ting?”.

”Øøøh , nej jeg har bare travlt og har mange tanker   –  og ja så har vi lige brugt 4 uger på at flytte, male, pakke ned og pakke ud…og så skal jeg giftes om lidt…og er i gang med et vildt træningsprogram med styrketræning & løb…og så er der måske noget med medierne, der kører på 2. År med ren voksenmobning, som er ret hårdt til tider da det er en konstant hetz og et psykisk pres at skulle forsvare den kærlighed man står i, og så er jeg jo mor ligesom så mange andre…og vil rigtig gerne være en god kæreste, en god bueskytte, være med til at hive Boliga.dk op af stigen,  sælge remoulade i USA og så har jeg lidt tanker omkring noget familie og nogle venner der muligvis skal hægtes af for good….og så savner jeg min mor der døde af kræft…her optil brylluppet især…det kunne have været dejligt hvis hun var her….og så har jeg en ex kæreste der godt kan lide at terrorisere mig & så har jeg en veninde der lige har født en dreng med hjertefejl – & det er bare så frygteligt, & Gaza & Syrien & Cameroun & Irak &….Så……nææhh…det er ikke anderledes end det altid har været… du ved sådan lidt op og ned….jeg er jo fra Jylland….vi er ik så sarte”

 

Min læge kiggede på mig. Tog sine briller af. ”Du skal nok lige geare lidt ned – altså hvis du gerne vil kunne gå op af kirkegulvet uden en klap for øjet. Og så skal du nok også lige tænke lidt over om du gerne vil blive 50 eller 100 år”.

 

 

 

Okay.

 

Så nu sidder jeg her  – og er ingen pyllerrøv – der er mange der har det meget meget slemt og folk dør hele tiden og børn bliver skudt og miljøet er helt ad hekkenfeldt til og …..Men jeg lover mig selv – og Anakin og Simon – at jeg gearer lidt ned  – og dufter til blomsterne.  Jeg vil gerne blive 100 år.

 

What Doesnt Kill You makes you stronger. Det er den mest bulls shitede sætning nogensinde. Det der ikke slår dig ihjel – gør dig sårbar, påpasselig, paranoid,  nærtagende, forsigtig og bange. Man bliver måske hård på ydersiden, men indeni er der kaos og en ængstelse, der ikke sådan lige vil slippe. Når man har været på bunden af noget – hvad enten det er sygdom, dødsfald, sorg, stress, angst eller andet der har presset dig til kanten og over – så bliver man heldigvis også ydmyg, eftertænksom, taknemmelig og observerende. Underligt nok får man et vist overskud og finder sig selv værende mere lattermild og venlig end dem der drøner gennem livet uden de store udfald.  Det er klovnen, det er plejeren, det er den spirituelle, det er alle dem der er livsglade – fordi livet er skrøbeligt  – og det fandt man ud af.

 

Jeg siger ik jeg har stress – jeg er nok bare lidt stresset. Wax on  – wax off.

 

Tak

 

Knus IBI

12 kommentarer

  1. Majken
  2. Sofie
  3. Eva
  4. Rutsje
  5. Louise
  6. Cille
  7. Carina Mandal
  8. Line
  9. Tina
  10. Dorthe Michaelsen
  11. Kamilla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *