CRYSTAL KID & BABY SHARK

Hovedet på Bloggen 4 – Anti Age or Pro Age?

Skrevet af , i Entertain Me, Inspiration, Made me think, Silverwritings, tirsdag den 23 september 2014

Anti Age – Pro Age?

ciclos-dracco-anti-age-cosmetics-anti-age-small-17213

Jeg undrer mig. Mother Teresa og jeg undrer os. Det tror jeg godt jeg kan skrive uden hun bliver sur. Hvorfor bruger man i skønhedsbranchen ordene ”Anti-Age”. Hvem er egentlig anti alder? Altså – det er jo en kamp der aldrig kan vindes. Aldrig nogensinde sålænge klokken slår. Sålænge solen står op og går ned og vi alle bliver en dag ældre hver dag – så er Anti Age et åndssvagt udtryk. Jeg ved godt hvad de smarte producenter vil. Det er ikke fordi jeg ikke selv er hoppet gevaldigt på den et par gange. De vil sælge os drømmen om evig ungdom med stram hud og udskyde rynker, leverpletter og skaldethed. Jamen godt så. Der skal være noget til alle.

NYT2009081420381927C

Jeg indrømmer at jeg gerne vil se så FRISK ud så længe som muligt. Ja, så forfængelig er jeg. Indrømmet. Jeg synes ikke det er sjovt med et ansigt fyldt med rynker når jeg føler mig som en 25 årig. Og det gør jeg indtil jeg bliver 60 år mindst. SÅ kan de alle sammen bare komme væltende der. Og med frisk mener jeg altså sunde, nysgerrige øjne, hvide tænder, bløde hænder og helst ikke for mange rynker der trækker ansigtet nedad i en sød, men lidt trist klovnemaske. Så jeg tager imod de tilbud der findes – til et vist punkt. Men jeg er ikke imod alder. Jeg er ikke ANTI AGE. Jeg elsker, at jeg fylder 40 lige om lidt. Jeg elsker hvert et lille ar på kroppen der vidner om min tid på planeten, jeg elsker min pot-belly der trods mange timers træning stadig popper frem og imiterer 6. Måned med min søn Anakin som boliglejer. Jeg elsker jeg kan snakke med om Wham, parfumen Lulu, om at DR var den eneste kanal der var, om Pelle Eroberen der fik en Oscar, om at jeg ikke måtte se Dirty Dancing for min mor, om ruskindsjakker og ishøj-palmen. Jeg kunne blive ved. Jeg elsker også at jeg føler mig sexet – måske mere end nogensinde. Det skyldes et par ting. Dels har jeg en mand der får mig til at stråle hver dag fordi han kun elsker mig og ikke kan holde nallerne fra mig – dels skyldes det at jeg faktisk er ved at komme dertil hvor jeg ikke higer efter andre kvinders komplimenter eller misundelse over enten det ene eller det andet. I dont care. (skal siges langsomt på drevent Texas amerikansk) Jeg har bevist jeg er god til mit arbejde, til at være innovativ, til at nå mine mål, til at smile og til at være en god mor. Jeg elsker mine kurver, jeg elsker mit ansigt som har ændret sig gennem årene og så alligevel ikke. Jeg vil altid have lidt æblekinder og jeg bliver aldrig en size 0. Og jeg vil ikke være det heller. Jeg er PRO Age – men – og det er et meget stort men – jeg er den første ude af huset for at prøve en ny ansigtsbehandling eller en ny metode til at føre rynkerne om på ryggen eller ud i kloakken. Jeg har prøvet det hele, tror jeg. Dog alt med måde. Jeg skal satme aldrig have Botox i panden for eksempel. Men resten af ansigtet kan da godt få et skvæt af noget. Der er dig grænser. Har en teori om at Botox sprøjtet direkte i panden lammer frontal lapperne så man bliver uempatisk og sindssyg – men det er stadig kun en teori. Okay, nu synes Mother Teresa ikke jeg er saglig mere. Tilbage på sporet.

1784997_1407117911.1989_multi

Så for at slå en tyk streg under hvad jeg egentlig mener: Jeg står ved at jeg er 40 år til Fastelavn. Og glæder mig til det næste eventyr mit liv bliver præsenteret for. Jeg glæder mig til at blive ældre med min mand og sidde under oliventræer med vin i glasset og skåle med mine oldebørn, jeg glæder mig til at fortælle min robot Aupair, at autronaut-is engang kostede 2 kr, og jeg glæder mig over at der findes fine, sunde behandlinger, cremer og god gammeldags søvn og vand i hanerne og avokadomos til at smøre indvoldene med – for selvom jeg synes min farmor så skøn ud med sit rosinansigt og indiske gamle damer på 180 ser eventyrlige ud med rynker – så vil jeg gerne se så frisk ud som muligt – men også være det indvendigt. Mentalt. Det kan følges ad – hvis man har lyst til at skrue op og ned på den knap. Man bliver jo ikke et ondt menneske af at få sat negle eller vipper på. Man røver vel ikke en bank lige efter en gang nakkemassage eller skum i læberne? Sålænge du ikke får Botox i panden for helvede…..nej, gas… det må folk jo selv om. Det er deres kroppe. Men man kan ikke løbe fra sin alder – den går og smiler ved siden af dig hver eneste gang du tager et skridt.

 

tumblr_n1cp3s6ZTL1qkh326o1_500

Og så en dag – når det er tid til at være mormor med kalkunhage – for den findes der vel ikke en Sonic maskine eller diamant-skraber der kan fjerne uden der skal blod og tårer til? – så lader jeg stå lidt mere til. For på det tidspunkt må man godt dufte af vanillekranse hele året rundt – og mormorarme er der vel nogen der skal have for at de krakilske trænere kan håne dem? På det tidspunkt skal jeg ikke engang imponere min mand – han vil bare have citronfromage fra 80´erne (noget han aldrig har smagt) og have lov til at klemme mine deller når vi ligger på sofaen og gør grin med robotten.

Og hvis du undrer dig over jeg bragte Mother Theresa ind i det her – en kvinde der ikke ville bruge to sekunder på tanker om skønhed og rynke-fobi – så havde hun hvert fald mindst 1 pointe jeg godt kunne lide. ” Meld dig aldrig til en Anti War demonstration – men altid en Pro Peace”. Man skal altså ikke feede på det negative men forandre verden med positivitet. Så jeg venter på den næste innovative rynkecreme – mens jeg omfavner min alder og vi ser fremad med mit semigamle hjerte og øjne, der har brugt briller siden der var dinosaurer på jorden.” Åh hold op. Der er rent faktisk andre meget vigtigere problemer i verden.”
Ja tak – og lad os så komme tilbage til dem.

krams Ibi

5 kommentarer

  1. Anne
  2. Helena
  3. Charlotte Happel
  4. Sara Jensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *