CRYSTAL KID & BABY SHARK

30 Dages Wonder Challenge med Oreo

Skrevet af , i Entertain Me, Inspiration, Kidz, Konkurrence, Made me look, Made me think, mandag den 18 januar 2016

Skærmbillede 2016-01-18 kl. 11.04.46

Kender du det der med at vaner, ritualer, hverdagens trummerum & den samme evige vej ind til byen & ud igen,  rundt på de samme adresser, de samme mennesker i telefonen, den samme klage, de samme brokhoveder – lige pludselig føles tung?

Jeg har et arbejde der, de sidste 15 år, har fået mig rimelig godt rundt i manegen & jeg har set & hørt & mødt en masse spændende. Men når jeg kigger på min hverdag  – sådan generelt: så drikker jeg sgu af det samme åndsvage krus hver morgen, bruger den samme shampoo i håret, klæder mig på præcist som jeg plejer & altid har gjort det,  ser de samme film igen & igen (The Proposal eller Run Away Bride på Netflix), vælger altid den samme ret hos thai restauranten (nr. 8. tofu med dampede grønsager & wontons), bruger de samme smykker igen & igen selvom jeg har en bunke liggende, bestiller det samme når jeg går i biffen (popcorn & vand) & går den samme rute hver dag når jeg skal hente mit barn – fordi det selvfølgelig er nemmest. Nå.

Skærmbillede 2016-01-18 kl. 11.10.48

Da jeg hørte om Oreo Wonder Challenge tænkte jeg at det kunne være en fin måde at udtrykke sig lidt anderledes på, prøve at finde det barn indeni der har lidt den skæbne at blive voksen & glemt hvordan man morer sig, giver komplimenter, er åndssvag, klæder sig ud som om man skal til bal & ned på vejen & sælge suppe i strutskørt eller bare går en anden rute hjem en dag & kigger op. Måske man ser noget nyt. Måske man møder et nyt & spændende menneske. Hvem ved?

Jeg har meldt mig & har allerede fået min første challenge. Den lød ” Giv en fremmed en kompliment”. Den var god synes jeg. Jeg er ikke så sky af natur, men der er alligevel noget over at stå foran et fremmed ansigt (som man ikke ved er gal den dag eller ikke vil filmes osv) & så give en kompliment. Idag gik jeg hen til pigen i 7/11 på Rigshospitalet & fortalte hende at det var dejligt at hun altid smilede & var sød & rar, selvom hun med garanti ikke altid får de smil tilbage  – især på et presset sted som et hospital. Hun blev glad.  Det gjorde mig glad. (Du kan se min kompliment på min instagram & på min Facebook profiler)

Skærmbillede 2016-01-18 kl. 11.14.18

Det var fedt. Det tror jeg at jeg vil gøre noget mere i fremtiden.

Meld jer på linket hvis du har lyst til at ryste kikse-posen lidt i din hverdag.

Kram IBI

Dette blogindlæg er sponsoreret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *