CRYSTAL KID & BABY SHARK

Årligt arkiv 2016

onsdag

28

september 2016

0

KOMMENTARER

--> Den Lille Kombucha Fabrik

Skrevet af , i Entertain Me, Foodies, Inspiration, Made me think, Skøn & Sund

13658827_1544844192490447_794053067_n

Ude på Vesterbro i København inde bag nogle mørke vinduer i en nedlagt restaurant sker der ting og sager.

Det er her minibryggeriet LÆSK – ejet af Line Hoff og amerikaneren Eric Sponseller holder til. Line og Eric knokler i døgndrift med at få deres lille kombucha fabrik op og køre, og har lånt kokken Claus Meyers lokaler til brygning og distribution.

Bagerst i lokalet står der 4 sølvskinnede beholdere, der indeholder store hvide kombucha svampe.

”De står lidt og prutter”, fniser Line. ”Prøv at stil dig hen og lyt”. Jeg fanger et ”blob” og Line smiler bredt. ”Det er gæringen under kulturen du kan høre – intet farligt, det er bare sådan man laver kombucha”.

Line går rundt og løfter sirligt på de klæder der ligger stramt om toppen på beholderne og kigger ned i dybet til en gigantiske pandekage-lignende SCOBY (Symbiotic Culture Of Bacteria and Yeast).

”Det er lidt ligesom at have en baby?”, prøver jeg. Line stopper op. ”Ja, det kan man faktisk godt sige – det kræver al din tid og opmærksomhed og du er i konstant søvnunderskud. Men scoby-moderen bruger ikke 9 måneder på at lave en scoby-baby – det tager ca. 2-3 uger”.

Eric har tændt for de to eneste mekaniske maskiner der er blevet investeret i. Den ene kan klemme kapsler på flaskerne og den anden sætte etiketten på som de selv har designet. To store monstrums snurrer derud af og fylder lokalet med […]

tirsdag

23

august 2016

0

KOMMENTARER

--> Månedens cool Cat

Skrevet af , i Random

Nicole Ritchies lillesøster kravler op ad listen over nye og spændende ansigter og stilmuses – Sophia Ritchie – Biebers kæreste – hende der var årsag til at Justin lukkede sin Instagram profil ned. Hun er fashionistaen med den brede maskuline kæbe, baggårdskatten der ikke er klassisk smuk men med langt mere kant og coolness, fræk og underspillet – i mine øjne meget mere spændende end den gængse “Angel” fra Victorias Secret eller andre Instagram profiler der lader bryster og numse tale for sig. Jeg hepper på flere typer som Sophia. 

søndag

14

august 2016

1

KOMMENTARER

--> Er du med, menneske?

Skrevet af , i Random

Skærmbillede 2016-08-14 kl. 13.08.38

Tillad mig at blive lidt alvorlig et øjeblik.

Jeg skriver dette med rystende hænder, tårer i øjnene og hurtigt bankende hjerte. Svømmeren Pernille Blume og resten af svømmekvinderne har lige hevet yderligere 2 medaljer hjem til Frejas Sal ovenpå en uge hvor vi også har fået 2 sølvmedaljer og 2 bronzemedaljer ved OL i Rio.

Det kan godt være jeg er lidt rørstrømsk og det kan godt være jeg har let til tårer og latter og måske bevæger mig i en teatralsk verden til daglig, men det vi oplever i disse OL dage er vigtigt for alle vore liv og den måde vi spejler os i hinanden og i verden omkring os.

Måske du ikke går til sport, måske du endda synes sport er spild af tid og mener der er for meget af det. Men sport, ære, respekt, stolthed, medaljer, at gøre sig umage, at glædes på andres vegne, at samles om en begivenhed der er positiv, at føle nærværet og intensiteten med mennesker man ikke kender på de sociale medier, på gaden, i kiosken når man ser hinanden i øjnene og spørger tjeneren, manden med barnevognen, skorstensfejeren i køen ved bageren : ”Så du Pernille Blume i nat?” Det er guld værd. Det er vejen frem mod en verden jeg gider at leve i.

Kald mig bare nationalistisk for en stund – for gu fanden er jeg stolt af at være dansker i disse dage. Danmark […]

lørdag

16

juli 2016

0

KOMMENTARER

--> Sverige, du skønne

Skrevet af , i Bolig, Entertain Me, Inspiration, Kidz, Made me look, Made me think, Rejser, Skøn & Sund

Min søn er halvt svensk, min bedste veninde er Svensker – og jeg elsker de svenske skove. Jeg kommer ikke helt uden om at Sverige skal besøges mindst et par gange om året. Anakin og jeg tog en tredages tur til Sødertalje – som ligger en halv time uden for Stockholm, hvor han kunne nyde natur, venskab og hygge i stor stil. Vi plukkede bær og svampe i skoven, badede og spillede spil. Naturen kommer let væk i en travl hverdag med Skole, sport og iPads- så derfor var det ekstra godt at trække stikket inde midt i en svensk skov på en rød klassisk ødegård. God sommer til alle.

fredag

8

juli 2016

0

KOMMENTARER

--> Sommerferie med Børn

Skrevet af , i Entertain Me, Inspiration, Kidz, Made me think, Rejser, Skøn & Sund

2014-06-14 22.09.12

Jeg glæder mig så meget til sommerferien. Når alting kører i et langsommere spor, når humlebien  flyver rundt fra blomst til blomst, halvt bedøvet af nektar, når kummefryseren i sommerhuset er fyldt med is og min søn er varm og glad, mens han i solskinnet eller sommerregnen fisker, bygger sandslotte eller graver i jorden.  De sene aftentimer med en orangepink sol der blander sig i en patroleumsdyb himmel mens fuglene stadig kvidrer og græsset gror.  Så føler jeg mig rig. Rig på minder, oplevelser, dufte, smag, tanker og kærlighed.  Jeg elsker når vi griner så tårerne løber ned ad kinderne, når vi putter og hans buttede hånd klapper min kind, når vi ligger på maven i haven på tykke madrasser og læser eventyr. Sommerferie med børn er det absolut det hårdeste -men også det bedste. De er oppe og friske så snart solens første spæde stråler rammer vinduet,  og kører i et tempo hele dagen som kræver en del kopper kaffe. Tilgengæld er det guldtimerne. Det er guld at fordybe sig, samle sten på stranden, male, tegne, lytte til musik, lave mad, drikke saft, plukke bær, være stille sammen, larme, grille og slappe af. Selvom børn ofte gerne vil lave en hel masse ting formår de stadig at gøre sig umage og fordybe sig – og være stille  – hvis en fisk nærmer sig krogen….Nærværet er guld værd. Det handler om (for os) at være i deres verden. Forstå hvad […]